European Media Partner

De moderne nybyggere

Mange familier drømmer om at bygge deres eget hus, men der er sket en stor udvikling i ønsker og løsninger hos landets typehusfirmaer.

”Vi er det stik modsatte af de gamle typehusbyggere - vi er husbyggere. Vi bygger 450 enheder om året, og der er ikke to ens. Husene kan have ligheder, men de er alle forskellige, for kunderne ønsker at sætte deres eget præg på hvert eneste hus, vi bygger”, siger Jakob Glintborg, salgschef for Milton Huse.

Virksomheden har eksisteret siden 2013 og har syv showrooms fordelt ud over hele landet. Her kan kunderne få hjælp fra byggerådgivere til at få idéer og ønsker ført ud i livet.

- På Miltonhuse.dk kan kunderne besøge onlineværktøjet HusDesigneren, hvor de kan bygge deres tanker og idéer om et Milton hus - nærmest som var det LEGO klodser. Her kan familien få sat billeder på deres drømme. Når de har gjort det, kan de få hjælp af Milton Huses byggerådgivere, og så skaber de sammen familiens helt eget design, fortæller Lotte kruse, marketingschef for Milton Huse. 

På Miltons HusDesigner kan kunderne trække i vægge, flytte på værelser og funktioner og bygge det hus, de har lyst til. Når huset ’står færdigt’, sender kunden det til en byggerådgiver hos Milton Huse, hvor ønsker og planer er udgangspunktet for et møde. 

- Byggerådgiveren binder tingene sammen. Det er her, vi finder ud af om huset, som kunden har lagt op til, kan blive til virkelighed, og om det er i overensstemmelse med den økonomi, kunden råder over. Her er målet, at kundernes drømme skal blive til virkelighed, fortæller Lotte Kruse.


Selv om der ikke er to huse, som er ens, tager kunde og byggerådgiver udgangspunkt i noget Milton Huse har bygget før. 

- Vi har 45 inspirationshuse fordelt ud over hele landet. Her kan familierne hver søndag se et bud på løsninger. De kan gå rundt i de rum, de måske drømmer om, eller få inspiration til indretning, de ikke selv havde tænkt over. Det kan være svært at gøre drømme til virkelighed, men når kunden kommer med en tegning og nogle drømme, er det byggerådgiveren som virkeliggøre det, fortæller Jakob Glintborg.

Kunderne lægger ofte vægt på at kunne se og føle på de enkelte materialer. Derfor har Milton Huse indrettet showrooms, hvor kunderne kan gennemgå tegningerne med byggerådgiveren og kigge på materialer som mursten, tegl, vinduer, gulve og klinker.

”Fælles for alle kunder er, at de er meget opmærksomme på de rammer, man har om familien i dag. De vil selv sætte deres eget præg på deres hjem og familielivet”, fortæller Jakob Glintborg.


Han sammenligner med for bare 20 år siden, hvor mange købte et hus og efterfølgende arbejdede på at få det bedste ud af det. 

”Det var dengang, der var rigtige typehuse. Sådan er det ikke mere. Vi vil i højere grad være med til at skabe rammerne om vores familieliv. Man kan sige, at før indrettede familierne sig efter huset. I dag er det omvendt. Vi bygger det hus, der passer til netop vores familie, og vi vil selv være med til at skabe rammen om vores hjem”, fortæller Jakob Glintborg.

Mange kunder opfatter det som en luksus at bygge sit eget hus, hvor man bygger med en erfaren byggerådgiver i ryggen. 

”Kunderne skal ikke selv ud og entrere med murer og tømrer. Vi står for det hele, mens kunden kan følge hele processen. Det en luksus, men også en tryghed, at vi står for alt i byggeprocessen, indtil kunden får nøglen. For det er en stor økonomisk beslutning at tage, måske den største i de fleste familiers liv. Derfor er trygheden vigtig”, slutter Lotte Kruse.


Del

Journalist

Bent Bøkman

Andre artikler